HK monogram - til forsiden


DS måling

 

 
 

Måleskema

Checkliste


Målekondition ved måling i vandet og ved vejning:

  1. Alle tanke og hulrum skal være tomme, dog må der være indtil 10 liter brændstof i brændstoftanken.
     
  2. Påhængsmotor må ikke være ombord.
     
  3. Intet løst udstyr må være ombord (fx hynder, reservesejl, redningsflåde, slæbejolle, beklædning, fødevarer eller andre varer, kogegrej, køjetøj, spisebord og lignende).
     
  4. Ét stel sejl skal være ombord [dvs. 1 storsejl, 1 krydsfok, 1 genua (hvis genua føres) og 1 spiler (symmetrisk eller asymmetrisk)].
     
  5. Alt andet nødvendigt udstyr i henhold til RRS 51 skal være ombord (dvs. luger, trapper, dørk, rundholter, anker med tov og kæde, fendere, skøder, fortøjningstovværk, fald osv.).
     
  6. Alt "løst udstyr" nævnt i pkt. 4 og 5 skal placeres på dørken i kahytten agten for masten, dog højst 1.50 m agten for masten.
     
  7. Mastehældningen skal være sat agter over til sin normale justeringsposition. Mastehældningen må aldrig være sat foran for sin lodrette position.
     
  8. Al stående rig skal være tot.
     
  9. Al løbende rig skal være slæk.
     
  10. Bommen skal placeres i sin laveste position, vinkelret på masten (se afsnit 9.2), i bådens centerplan og sikret mod bevægelse.
     
  11. Spilerstage(r) skal stuves i normal position.
     
  12. Sænkekølen skal være helt nede og låst (også ved kapsejlads).
     
  13. Ingen person må være ombord under flydemålingen.
     
  14. Enhver form for udstyr med stor vægt (fx indenbordsballast, batterier og lignende) skal være sikkert fastgjort (indglasset eller fastboltet) og være noteret på målebrevet med angivelse af vægt og afstand fra stævn.

Tilbage